Daybeds
Skabt til pauser i hverdagen
Hjemmet skal kunne rumme mange forskellige øjeblikke. En stille stund med en kop kaffe, en eftermiddag med en god bog, et sted at smide benene op – eller måske en ekstra soveplads, når gæster bliver natten over.
Her finder daybeden sin plads. Et let og alsidigt møbel, der befinder sig et sted mellem sofa og seng og inviterer til at sætte tempoet ned. Det enkle design gør den nem at placere både i hjemmets primære rum og i de rum, der skal kunne lidt mere.
Vores daybeds findes i forskellige designs, størrelser og funktioner. Gå på opdagelse i vores daybed-familier, og find det design, der passer til dit rum, din hverdag og din måde at slappe af på.
Sigmund-familien
Sigmund fungerer både som daybed til afslapning, som en rummelig dobbeltseng til overnattende gæster eller som to separate enkeltsenge. De to madrasser ligger smart oven på hinanden og kan nemt skilles ad, når behovet opstår. Ét møbel – flere muligheder for både hverdag og gæster.
Udforsk Sigmund-familien her
Rollo-familien
Designet til at forandre sig med dig. Rollo er en fleksibel daybed, der kan følge dig gennem forskellige hjem og faser i livet. Når dine behov eller din stil ændrer sig, kan Rollo ændre sig med dig. Skift betræk, ben, madraskomfort eller puder, og giv din Rollo nyt liv, uden at skifte hele møblet ud.
Udforsk Rolle-familien her
Circlus-familien
Skabt til familieliv. Circlus er blød fra alle sider og har masser af plads til både afslapning, leg og hyggestunder sammen. Når det er sengetid, kan de to dele nemt skilles ad til to enkeltsenge eller samles til en komfortabel dobbeltseng. Én familieflyder med plads til lidt af det hele.
Udforsk Circlus-familien her
Puri-familien
Skabt til at holde. Inspireret af 50’ernes funktionelle design og Bauhaus’ enkle former har Puri et roligt og tidløst udtryk med karakteristiske syninger. Det aftagelige betræk kan vaskes og nemt udskiftes, når din daybed trænger til en opfriskning eller et nyt udtryk. En fleksibel daybed, der er skabt til at følge dig i mange år.
Udforsk Puri-famlien her
Zeal-familien
Zeal daybed er ideel til mindre boliger og multifunktionelle rum og kombinerer komfort, fleksibilitet og skandinavisk design. Tre justerbare positioner giver fleksibilitet til både afslapning og overnatning, mens pocketfjedre sikrer en behagelig og støttende komfort.
Udforsk Zeal-familien her
Nolis
Nolis daybed kombinerer skandinavisk enkelhed med funktionel fleksibilitet i et tidløst design. Rammen i massivt egetræ tilfører et varmt og naturligt udtryk, mens sædet nemt kan lænes tilbage og forvandle sofaen til en rummelig daybed. Det kompakte design gør Nolis perfekt til afslapning, overnattende gæster og hjem, hvor pladsen skal udnyttes optimalt.
Udforsk Nolis her
Ghia-familien
Ghia daybed kombinerer skandinavisk design med fleksibel funktionalitet i et minimalistisk og elegant udtryk. Begge sider kan justeres i tre positioner, så du nemt kan skifte mellem at sidde, læne og ligge. Den rummelige liggeflade gør Ghia ideel til både afslapning og overnattende gæster.
Udforsk Ghia-familien her
Daybeds designet til hverdagen
Hos Innovation Living designer vi multifunktionelle møbler, der hjælper dig med at få mere ud af den plads, du allerede har.
Vores daybeds kombinerer skandinavisk design med fleksibel funktionalitet og findes i forskellige størrelser, udtryk og komforttyper. Fra enkle modeller til afslapning til designs med flere positioner og mulighed for sovefunktion.
Gå på opdagelse i vores daybed-familier, og find det design, der passer til dit hjem og dine behov.
Skab et hjørne til ro og afslapning
En daybed er noget midt imellem en sofa og en seng, skabt til dagens små pauser, men fleksibel nok til meget mere. Det lette og enkle design design gør den nem at placere både i hjemmets primære rum og i de rum, der skal kunne flere ting.
Brug en daybed i stuen som et afslappet loungemøbel, i en vinduesniche som et roligt sted til en kop kaffe eller en god bog, eller giv det tomme hjørne, kontoret eller gæsteværelset en ekstra funktion.
Samtidig kan en daybed sovesofa være et pladsbesparende alternativ til en traditionel gæsteseng. I stedet for at lade en seng optage plads, når den ikke er i brug, får du et møbel, der kan bruges hver dag. Vælg en daybed sofa til de daglige pusterum, eller en daybed sovesofa, hvis den også skal kunne forvandles til en komfortabel soveplads, når gæster bliver natten over.
Daybeds til små rum
Når pladsen er begrænset, handler det om at vælge møbler med omtanke. En daybed har typisk et enkelt og åbent udtryk, som gør den velegnet til mindre boliger og rum, hvor et større møbel kan virke dominerende.
Inden du vælger model, bør du overveje daybedens mål og placering i rummet. Husk døre, vinduer, radiatorer og den nødvendige plads omkring møblet – særligt hvis modellen har justerbare sider eller andre funktioner.
Find den rigtige daybed
Tænk først over, hvordan din daybed primært skal bruges. Er komfort til lounging vigtigst, skal den kunne fungere som seng, eller ønsker du mulighed for forskellige sidde- og hvilepositioner? Se også på de praktiske detaljer. Udvalgte modeller har eksempelvis aftagelige og vaskbare betræk, mens andre giver mulighed for at vælge mellem forskellige komforttyper, ben og tekstiler.Det gør det muligt at finde en daybed, der både passer til din indretning og den måde, du ønsker at bruge den på.